Nørreport Centret - 7500 Holstebro - Telefon 9742 1495 - mail@dyrberg-hansen.dk -

Åbningstider: Mandag-Onsdag 08.00 - 16.00; Torsdag-Fredag 08.00-15.00

Vores telefon tider er:

Mandag 8 - 15.30

Tirsdag 8 - 15.30

Onsdag 8 - 15.30

Torsdag 8 - 14.30

Fredag 8 - 14

Hvis du hører telefonsvaren kan vi have været nødsaget til at sætte den på pga travlhed. Prøv venligst at ringe senere eller send evt en mail på mail@dyrberg-hansen.dk

Klinikken holder lukket pga kursus fra 11 april 2024 kl.14.00 til mandag 15 april 2024 kl.8.00

Klinikken holder lukket fredag 10-05-2024 efter Kristi himmelfart

KLINIKKKEN HOLDER SOMMERFERIE LUKKET UGE 28 og 29 og åbner igen uge 30 fra kl.8.00-12.00 fra mandag til fredag. Fra uge 31 gælder vores normale åbningstider igen.

 

 

 

Parodontosebehandling

Tandkødsbetændelse og parodontose

Tandkødsbetændelse skyldes bakteriebelægninger på tænder og tandkød. Tandkødet bliver irriteret, det hæver og bliver rødt og det kan bløde under tandbørstning. Parodontose starter med en tandkødsbetændelse. Hvis betændelsen får lov til at fortsætte gennem længere tid, eller man er specielt disponeret for at udvikle parodontose, eller man er i en risikogruppe udvikles parodontose. Knoglen omkring tanden går i opløsning og der bliver en tandkødslomme omkring den. Bakterier og plak sidder i disse lommer og processen fortsætter. 

Plak

Plak er en blød sammenhængende hinde af bakteriebelægninger som dannes hver gang man spiser og drikker. Ved effektiv tandbørstning og renhold mellem tænderne med tandstikker, tandtråd eller andet fjerner man denne plak. Er man ikke omhyggelig med mundhygiejnen bliver plakken siddende og kan forkalke til en hård tandbelægning som hedder tandsten. Tandstenens overflade er ru og altid dækket af plak. Tandsten kan kun fjernes af tandlægen eller tandplejeren.

Risikofaktorer

Hos de fleste raske voksne udvikles parodontose ved manglende mundhygiejne langsomt – over en årrække, mens hos andre udvikles et hurtigt fremadskridende fæstetab. Er kroppens immunforsvar svækket ved sygdomme som diabetes, kræft, HIV, blodsygdomme eller bindevævssygdom har man stor risiko for at udvikle tandkødsbetændelse og parodontose. Ligeledes er arv og rygning en risikofaktor for udvikling af tandkødsbetændelse og parodontose. Undersøgelser har vist at hvis man er ryger, har man faktisk 5 gange så stor risiko for at udvikle parodontose, da der er dårligere blodforsyning – og derved et lavt immunforsvar – ude i de små blodkar ved tænderne.

Har man fået tandkødsbetændelse og endvidere parodontose er det vigtigt at få behandling så tidligt i forløbet som muligt.

Tandkødsbetændelse

Drejer det sig om tandkødsbetændelse behandler man betændelsen ved at fjerne plakken. Tandlægen / tandplejeren fjerner også tandstenen ved hjælp af tandrensning. Desuden giver tandlægen / tandplejeren instruktion i korrekt børsteteknik og i hjælpemidler til mellemrummene mellem tænderne. Det er vigtigt at kontrollere om tandkødsbetændelsen forsvinder og at forholdene i munden igen bliver optimale. Hvis man ikke er i stand til at opretholde god mundhygiejne opstår tandkødsbetændelsen igen. 

Parodontose og behandling

Hvis man har fået parodontose er tandkødslommerne for dybe til at kunne holdes rene ved almindelig hjemmetandpleje. Plak og tandsten skal fjernes i lommerne ved professionel parodontosebehandling og tandrodsrensninger som foretages af tandlægen / tandplejeren. Desuden følger en omhyggelig instruktion i hjemmetandpleje. Man skal selv være motiveret for at få forholdene i munden optimale igen. Tandrodsrensningen er vanskelig og tidsrøvende. Hvis tandkødet er betændt og ømt er en bedøvelse påkrævet.

Har man tandkødslommer over 6 mm kan en tandkødsoperation være nødvendigt for at reducerer lommerne og lave optimale forhold til hjemmetandpleje. En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse. Indgrebet er normalt beskedent og uden større ubehag bagefter. Nogle gange bliver man syet efter en tandkødsoperation og nogle gange lægges en særlig sårpasta på det opererede område. Indtil sårpastaen og evt. sting er fjernet skal man holde rent med en særlig mundskyllevæske da der ikke må bruges tandbørste omkring de opererede tænder.

Efter ca. en uge fjernes sårpasta og eventuelle sting hvorefter det er vigtigt så hurtigt som muligt at komme i gang med tandbørstningen igen. Tandlægen / tandplejeren kan vise hvordan og hvilke hjælpemidler man skal bruge.